Diagnose Hyperthyreose defineres som en tilstand med TSH under referenceområdet og forhøjet mængde cirkulerende thyreoideahormoner thyroxin (T4) og/eller trijodthyronin (T3) bestemt ved gentagne målinger.
Årsager til hyperthyreose kan inddeles i to grupper: TRAb-positiv hyperthyreose: En autoimmun tilstand, der kaldes enten diffus toksisk struma, Graves’ sygdom eller Basedows sygdom. TRAb-negativ hyperthyreose: Multinodøs toksisk struma, solitær toksisk adenom, postpartum thyreoiditis, subakut thyreoiditis, medikamentelt udløst (Amiodaron, lithium, interferon). Differentialdiagnostisk skelnes mellem disse typer ved hjælp af supplerende blodprøver (TRAb, CRP), thyreoideascintigrafi og UL